Kropsterapi

Kroppen taler, men lytter du?

Kroppen er vores tempel og den skal plejes. Den er lyn-intelligent og fortæller os straks, der er den mindste form for ubalance i vores system. Når kroppen reagerer og giver os symptomer, er det et udtryk for at der er noget som ikke fungerer, er stagneret eller som prøver at få din opmærksomhed.


Kropsterapi er en behandling med afsæt i kroppen, men betragtes som en helhed mellem krop og psyke, da disse hænger nøje sammen. Hvis du er psykisk presset sætter det sig i kroppen, og hvis der er smerte i kroppen påvirker det psyken. Enhver handling eller mangel på samme, sætter sig i kroppen på godt og ondt - og den vil altid være den første, som gør opmærksom på, at noget er galt. Er noget galt, så vil det vise sig som spændinger, blokeringer og dermed smerter i vores krop. Desuden kan symptomer som stress, angst og depression dukke op.


Med kropsterapi sætter vi kroppen fri. Det gør vi ved at løsne op for de spændinger og fastlåsninger, der ligger bag de fysiske og psykiske gener. Fordi krop, tanker og følelser hænger uløseligt sammen vil du opleve forbedring med kropsterapi på alle områder og dermed få mere livskraft ind i livet!


Hvordan foregår behandlingen?


Kropsterapi er en behandlingsform med pulsering, dybe tryk, pres, hold - og med fokus på din vejrtrækning og steder på din krop som trænger til mere energi og bevægelse. Ved at anvende disse teknikker bliver din krop afspændt og lettere. I en afspændt krop vil energien kunne flyde mere frit, hvorfor du vil opleve mere vitalitet! Desuden vil du opleve hvordan hovedpine, lænde - og nakkesmerter forsvinder.. Fantastisk, ikke?